Den akustiske guitar har altid været mit udgangspunkt. Det er på den, jeg skriver de fleste sange og de seneste mange år er det den akustiske guitar, som jeg optræder mest med.

Levin Ragtime 1975: Fantastisk, lille og bekvem guitar med en usædvanlig stort lydspektrum - både bas, mellemtone og diskant.

Den har et bredt, næsten "spansk" gribebræt og er derfor velegnet til fingerspil. Jeg har skrevet de fleste af mine sange på den.

I studiet har den vist sig at være mine andre guitarer overlegen i lyden, det er både teknikeren og jeg enige om. Den er dog noget følsom i stemningen. Jeg har monteret den med et Yairi pickupsystem, men bruger den sjældent live p.gr. af dens stemningsfølsomhed.

Trameleuc ca. 1988: Flot, jumbo-cedertræs, stor guitar. Bygget efter franske Tremeleuc i Japan. Meget effektiv, ser godt ud, lyder godt. Ikke den store "personlighed", men en fremragende arbejdsguitar, som jeg altid har med på job. Helt pålidelig, beholder stemningen i 20 graders frost. Har et fint pick-upsystem, der lyder flot.

Martin 00018 1961: Skøn, lille guitar, lækker at sidde og skrive sange med. Smuk og patineret. Helt vildt mange overtoner. Der er virkelig blevet spillet på den. Monteret med et Fishman-system.

Er noget mellemtonet i lyden, men som teknikeren siger: det er netop det toneområde, der definerer en guitar live.

Martin J40, 2001: Jeg synes, det er Martins smukkeste model. Den er, som mange Martins en fantastisk guitar, smuk afrundet lyd. Monteret med Martin system.

Ramirez, 1998: Spansk guitar, dejlig magtfuld tone. Jeg bruger den af og til live, når jeg vil have den spanske lyd. Monteret med Fischman.

Min telecaster sammen Med Røde Mor

Telecaster, Squire 1980: Denne knaldrøde telecaster med lyst gribebrædt resterne af min samling af elguitarer. Den er i virkeligheden en billig guitar, men jeg har spillet på den i snart 25 år, og jeg har svært ved at vænne mig til en anden. Den er pålidelig, skrider ikke i stemningen og lyder godt og kan bruges til alt. Jeg har monteret en humbucking DiMarzio som bagerste pickup, men med den lille finesse, at jeg ved at trække tonekontrollen på guitaren et klik ud får single-coil. Så har jeg både den beskidte fuldtone-les paul-agtige rocklyd og den traditionelle telelyd til ren lyd og countrylignende ting.

Telecaster, custom: Sort Tele med humbucking-mic. ved halsen.

Skøn tele som også kan strat-lyd.

Tidligere har jeg spillet på en Fender Jazzmaster, 1961, en Les Paul Gold Top, en Stratocaster, en Hagström Swede, en The Paul og en Vox Strat.

fotograf Henrik Bang

Amps
På det seneste har jeg foretrukket en Line 6- combo med 2x12". Den er fantastisk både i studiet og live. Men det tager lidt tid at indstille den fordi den - som moderne forstærkere - har et utal af lydmuligheder. På scenen er den SÅ let at administrere.

Tidligere spillede jeg Marshall med 4x12" kabinet. Det har været til Røde Mors Rollator-show, hvor vi spillede relativt højt. Det er en effektiv og flot rocklyd, man får med den amp.

Ellers har Fender-forstærkere været mit mærke. Det er efter min mening en langt bedre forstærker en den forgudede Mashall. Den får et stort klart lydbillede med, har en fantastisk tremolo, ser godt ud.

I min egen rockkarriere brugte jeg ganske enkelt en Super Reverb fra slut 1970erne. Jeg fik den modificeret, så tonekontrollerne virkede som trinløs boost. Det gav en keith-agtig lyd, som jeg gerne ville have.

Med det gamle Røde Mor brugte jeg Ampeg V4. Kraftig sag med kæmpe lydmuligheder. Dertil to 15" kabinetter.

Jeg har også brugt en VoxAC30 fra 1968-69. Den lyder godt. Til én ting, nemlig at lyde som en AC30 - lidt indeklemt mellemtone. Ellers synes jeg, at den er noget overvurderet, men en smuk, myte-tung sag. Ser godt ud på scenen. I nogle tilfælde koblede jeg Fender Superreverben sammen med den gamle, lasede AC30.

Pedaler, effekter: I den første, lange tid med Røde Mor, brugte jeg ingen pedaler eller effekter udover ekko og rumklang. Når lyden skulle være forvrænget, skruede jeg op til forstærkeren brækkede over.

Først omkring Hjemlig Hygge-pladen i 1976 fik jeg en MXR-distortion OG (vorherre forbarme sig) en MXR-fazer. Når man koblede dem i forkert rækkefølge summede og fes det forfærdeligt. Jeg kom til det ved en koncert, hvor Peter Thorup ligeud sagde, at "jeg lød som et hvepsebo", hvilket jeg blev ret flov over, sandt som det var.

Jeg bruger tremoloen, som sidder i Fenderforstærkeren, blandt andet til leadguitarstemmen i "Hold Om Mig". Den er indspillet på en VOXAC30, som har en skøn, autentisk tremolo i to hastigheder. Jeg valgte den langsomme.

Tidligere spillede jeg over en Fender Bassman-amp med tilhørende 4X10 kabinet.