Min musik kan fx downloades her
eller hos TDC/Play (gratis for TDC-kunder)
og til din iPod via

Læs anmeldelser af StoryBeat her!

Egne anmeldelser af egne plader :

Mærk´ligt: Jeg var lang tid om at finde en måde at indspille disse sange på. Faktisk indspillede jeg dem - færdigt med miks - i to omgange. Den første var rent akustisk, ikke med trommer, kun med percussion (Jacob Andersen). Jeg indkaldte en hel masse fine musikere, bl.a. Jens Rugsted, Mikael Wiehe, Peter Genild, Paul Banks og Lars Lilholt, fordi jeg søgte efter en akustisk, bestemt lyd. Jeg var tæt ved at finde den, men alligevel ikke helt på alle, så jeg endte med at samle et lille hold af unge musikere, jeg ikke havde spillet med før: Niels Poulsen, guitar, Rune Holberg, kontrabas og Jesper Rytkov, trommer og nogle få gæster. Det blev en stemningsfuld og afdæmpet plade. Jeg kan godt lide sangene. Endelig gik tilladelsen til gendigtningen af Cohens "Famous Blue Raincoat" igennem. Jeg er ret glad for den version. Den første, akustiske version? Der er virkelig meget godt iblandt. Måske smider jeg noget af det på nettet en dag. (1992, Tame)

Blå Himmel Over Byen: Jeg ventede syv år før jeg indspillede denne skive. Den er optaget i Nashville og der er amerikanske musikere, bla. Charlie McCoy, (der blandt meget andet spillede bas på Dylans Nashville Skyline,) med på grundsporene. Paul Banks som jeg spillede med live tog med derover sammen med Flemming Ostermann, som tog sig af knapperne. Det var en afslappet plade at indspille. Amerikanerne har en prisværdig disciplin, man står klar til indspilning kl. 9.00, og vi indspillede femten sange på et par dage. I Danmark tog Søren Jacobsen over som producer, det blev så i alt tre, Flemming, Søren og mig. Lis Damm var med på kor, Thor Backhausen på harmonika for at nævne nogen. Jeg havde blandet mine egne sange med versioner af Taube, Mikael Wiehe, Björn Afzelius, Ulf Lundell m.fl. Sangene var for en stor del det repertoire jeg spillede ude, enten solo, med Lei Moe eller med Paul Banks. (1997, Oskar)

Bellevue: Ovenpå den mørke Nyt Land ville jeg have noget fest og farver. Noget med en masse rytme og ny lyd. Ikke noget med Petty/Springsteen kæmpesound mere. Jeg samlede et producer-team af Peter og Jacob Andersen, Peter var trommeslager, Jacob fast percussionist med Sanne (og en masse andre) - begge brødrene dygtige trommefolk og Pete Pepete, som dengang spillede piano og orgel på Hold Om Mig.

Vi indspillede grundsporene på computer, det vil sige - de gjorde. Jeg futtede rundt og lavede mad i studiet. De andre lå med røven i vejret foran skærmen. Jeg anede ikke noget om den form for indspilning, men sagde til mig selv, at nu måtte jeg give slip på kontrollen, så jeg købte ind og lavede mad, lyttede og kommenterede. Jo, lidt guitar spiller jeg - og synger, selvfølgelig. Jeg havde igen indspillet sangene hjemmefra på demo, men ville gerne have en ny og frisk lyd dennegang. Min opgave bestod i at skrive sangene og indsynge dem og lægge noget guitar på. Vi indkaldte venner og gæster.

Én af sangene, Belluvue, tegnede til at blive et sommerhit. Den er baseret på en tyk salsarytme (!) noget atypisk for mig, men den er fed at danse til. de kunne lide den ude på radiostationerne, så den fik meget airplay. Da pladen kom blev den hakket ned i pressen. Jeg tog mig det temmelig nær, fordi det var et eksperiment, som folk ikke kunne lide. Der er en helvedes masse trommer og rytme på og lyden er meget "computer" for den tid. Der er gode sange på, som jeg senere har spillet live masser af gange, kun med guitar og sang. Det kan de nemlig bære, næsten alle, og det er jeg glad for. (1990, EMI)

Nyt Land: Jeg ville prøve noget nyt og det kan en solist nemmest gøre ved at prøve en ny producer. EMI havde kontakt til Ulf Lundell-producerparret, Kell Andersson & Lasse Lindbom, og jeg kunne godt lide deres produktioner. Altså flyttede jeg med hele bandet til Stockholm, hvor vi indspillede i EMIs studio. Det blev en lidt underlig produktion. Andersson forlod studiet efter nogle dage. Ingen vidste hvorfor. Han var ikke så snaksalig, som man siger. Lasse Lindbom fortsatte produktionen. Bandet fungerede ikke optimalt i studiet. Det var heller ikke den bedste samling sange, jeg havde skrevet, men alligevel var der nogle gode imellem. Nana Lüders kom op og sang kor. Pladen blev lidt for "kunstnerisk", for indadvendt og som sangskriver var jeg begyndt at tage mig selv et nummer for højtideligt. Det gjorde det ikke bedre, at jeg tilbragte flere uger i Stockholm alene, uden vennerne med at synge ind, lave overdubs og mikse sammen med Lasse. Stockholm er en god by at føle sig isoleret. Lasse og de svenske musikere slæbte mig med rundt nogle af aftenerne for at holde humøret oppe, men det er ikke en indspilning jeg ser tilbage på med glæde. Men igen: der er sange på, som i andre versioner, andre arrangementer kunne klare sig. En af dem fik tung rotation på Danmarks Radio, men jeg selv var i krise på flere planer. Bandet tog ud og spille, men vi spillede ikke så godt som før og der var ikke samme gejst som ved de tidligere pladeturneer. Det var tid at slutte et kapitel. Med rockbandet sluttede det i september 1989. Jeg sagde farvel til venner og crew og den gamle bus. (1988, EMI)

Hjertets Vagabonder: Billy og jeg fortsatte samarbejdet, men denne gang var det hård fødsel. Jeg havde presset mig selv til at skrive, sad mutters- alene nede i Portugal i et hus langt ude på landet, hvor fedt er det? Det troede jeg, og det var det måske også, for jeg vendte hjem med en hel del sange. I øvrigt også med notater til en roman, som jeg senere skrev. Nogle af sangene var inspireret, men ikke alle. Vi knoklede med det, Billy og jeg, musikere røg ind og ud i studiet og vi sled på hinanden. Alligevel er det en god plade, der er gode ting på. Duetten med Eva Dahlgren, og f.eks. Kølige Tider, som jeg sang med Sanne Salomonsen blev et mindre hit. Bandet spillede massivt live og vi var et godt, hot livenavn. Det er egentlig det, plader er godt for. At komme en masse ud og spille live. (1986, EMI)

Min duet med Eva Dahlgren på singleplade.

Som Sol og Måne: Jeg tror det er den jeg er gladest for. I hvert fald er den meget helstøbt og niveauer over tidligere plader med hensyn til produktionen og arrangement, som Billy Cross tog sig af. Det var en lykkelig plade at lave fordi vores samarbejde var nyt og inspirerende. Med ham fik jeg en soulmate. Og han gav mig godt modspil, hvilket var ret nyt for mig. "Det kan du gøre bedre," den slags beskeder sendte han mig hjem med. Jeg havde opholdt mig tre uger i Portugal for at skrive sangene. Heldigvis fandt jeg venner dernede. Jeg er slet ikke typen til at rejse væk i isolation for at skrive, men det troede jeg altså dengang. Der kom nu også gode sange ud af det. Havet, Amor, Jeg vil ha dig, Menina, Din Åbne Dør, Her Hos Dig kan jeg godt være bekendt. Billy stod for en stor del for at samle bandet, som talte Klavs Menzer, trommer, Helge Solberg, bas, Lars Krarup, som jeg havde spillet meget med i livebandet, Lei Moe, Thor Backhausen, orgel, og Olle Nyberg, som jeg havde hørt på Ulf Lundells plade. Det er Olle der spiller klaveret på Öppna Landskab. Billy spillede på en masse guitar. Pladen røg på hitlisterne og solgte ti gange så meget som mine tidligere. PDH booking havde taget over efter Københavns Musikkontor og det betød en lang serie jobs, også på større steder. Bandet trak flere folk nu. Jeg havde nu skrevet kontrakt med EMI og prøvede hvad det ville sig, at have et stort selskab i ryggen. Og det var Tommy Seebach, som skaffede mig kontrakten. (1985, EMI)

8338: Er en af mine bedste plader, og det er ikke kun fordi Hold Om Mig er med. Jeg følte mig meget oplagt på teksterne og de kom bare uden det hårde slid jeg var vant til. Jeg havde gjort mig fri af den (min egen) politiske opskrift og at tekster absolut skulle kunne sættes ind i et eller andet politisk billede. Jeg slap mig selv løs. Måske netop derfor der nogle særdeles kraftige politiske sange på, bl.a. om spirende fremmedhad, slumstormere, personlige opgør, også med ligegyldigheden i tiden, som jeg så det. Jeg havde oversat/gendigtet Bob Dylans I aint me babe og slap fra det med livet i behold.

Jeg udnævnte mig selv til solist. Ikke noget fast band, men sammensatte et hold til at løse projektet. Jørgen Rygaard, guitar, Jens Elbøl, bas, Søren Wolf keyboards, Lis blev kaldt ind sammen med andre gæster. Stig Kreutzfeldt sad ved knapperne og Søren Wolf var producer. Søren kom fra sin egen gruppe SW80 og var en meget visionær musiker, sangskriver og producer. Han producerede umiddelbart efter Kim Larsens "Midt om Natten." Jeg ved ikke hvad han laver i dag, den søde mand, og det undrer mig, for han var meget talentfuld og havde strålende ideer. Hold Om mig rørte på sig, kom i landets jukebokse, hvilket jeg var meget stolt over. Jeg havde altid drømt at komme ind på et værtshus, hvor jukeboksen spiller en af mine sange. Senere prøvede jeg det nogle gange. (1983, Harlekin)

Den Flyvende Duo: Jeg havde truffet guitaristen Jørgen Rygaard, og det er vores samarbejde, som dokumenteres på denne skive, som vi optog midt om vinteren på en ødegård i Sverige. Sweet Silence kørte op med det mobile studie. Flemming Rasmussen var med som indspilningstekniker, siden Tom Rasmussen. Gary Nicklin producerede. Jeg var blevet træt af det store rockapparat, også træt af ikke at tjene penge fordi så meget gik til produktion, bil, rejseudgifter, anlæg, lys og rend mig et vist sted. Med Jørgen kunne vi komme ind alle steder. Vi kaldte det Den Flyvende Duo fordi vi fløj til en del jobs.

Ikke det bedste udvalg af mine sange, men alligevel: når jeg hører det i dag er der noget friskt over det. Især er Jørgens guitar værd at lytte til, han havde meget at byde på. (1981, Amar)

Hunden er Løs: Sangskrivningen gik lettere og mere løssluppen nu. Det har altid været et helvede at skrive tekster, men det gik lidt bedre. Der er gode ting på pladen, som fik meget ros. Politikens leksikon skriver at den i dag regnes for "en af tidens klassiske, politiske rockplader." Jeg var stadig på jagt efter nogle sange og en lyd, der ikke blev indfriet. Men jeg fik prøvet nogle ting af, blandt andet ved Peter Mandorfs hornarrangementer. Pladen skaffede os en masse jobs, det var fint nok. (1979, Frituna)

Jackpot: Jeg boede i Frederiksborggade i underetagen af Ib Michaels lejlighed. Jeg nævner det, fordi jeg spillede sangene for ham og han kom med nogle gode ideer. Igen indspillede jeg alle demoer på en Revox. Det blev en konceptplade. Lidt anstrengt, synes jeg, fordi jeg på det tidspunkt kæmpede meget med teksterne. At have arbejdet sammen med en så god og produktiv tekstforfatter som Troels Trier, kunne være både lærerigt og frygtindgydende. Jeg stod for at skulle skrive sange til en hel plade - selv. Derfor landede jeg på et koncept for i det mindste at grænse det lidt af: Livet i en spillehal, hele det illusionernes marked, drømmeindustrien. Ret firkantet halvfjerdseragtigt efter min smag. Alligevel er der nogle gode ting på. Troels hjalp mig med tekstkritik og ideer. Frigjort, det var jeg ikke, men jeg havde lavet min første helt selv, soloplade. Gruppen var nu Thomas Carlsen (fra Jomfru Ane Band) bas, Jens Breum, trommer, Jesper Schmidt, guitar og piano. Især Jesper bidrog med nogle gode guitarriffs og ideer. Igen var Lis på pletten og farvede sangene med sin smukke vokal. Senere tog hun på tur med bandet over en 1 ½ år lang periode. Dejlig og sjov pige at spille med. God sanger og musiker. (1977, Exlibris)

Ven og Fjende : Dengang - i 1976 - boede jeg i kollektivet Nordkrog, en stor, gammel kasse ude i Hellerup. Ebbe Kløvedal boede skråt overfor - i Maos Lyst. På opfordring af Gyldendal havde han skrevet en digtcyklus og tilbød mig opgaven med at lave digtene til sange.

Jeg indspillede demoer til alle sangene i mit kælderrum - På en Revox, som jeg havde lånt. Jeg brugte en masse, opsparede guitarideer, skrev det hele udfra guitar og indspillede sound on sound. Ebbe kom over i ny og næ og lyttede. Et lykkeligt samarbejde. Min daværende kæreste Vivi lavede coveret. Jeg inviterede musikerne Anders Koppel, hammond, piano, min gamle No Name og Røde-Mor ven Peter Ingemann på bas, Jens Breum fra No Name på trommer. Trommeslageren Peter Mogensen fra Røde Mor sad ind ligesom blæserne fra Fessors Big City band, bl. a. Finn Otto og Fessor Lis Sørensen var med hele vejen. Jeg tror hun var 18 år. Jeg tænker med glæde på indspilningen. Peter Abrahamsen samlede trådene, skrev kontrakten og fik pladen ud på Exlibris, Gyldendals nye pladeselskab, som han byggede op.

Ikke mindst på grund af Ebbes tekster er der en hel del der holder. Generelt er jeg nok lidt for ivrig med at få præsenteret alle mine ideer, det kunne godt have hvilet lidt mere i sig selv. Men pladen har en sound, ikke mindst p.gr.a. Anders orgel. (1976, Exlibris)

Ven og Fjende Sangbog: Sangene (Ebbe Kløvedal/Henrik Strube) med tekster og noder, illustreret af Vivi Gulstad.(1976, Exlibris)

Evert Taube 100 års Fødselsdagskoncert: Jeg synger "Så længe Skuden Kan Gå" og i duet med Pia Cohn "Rosa på Bal" sammen med Radioens Underholdningsorkester.(1990, DR/Harlekin)

Det bedste af det Bedste: Henrik Strube - opsamlingsplade med 17 sange, CMC. (1972).

Grande Finale: Jeg har tage dette live-album med Björn Afzelius og Globetrotters med, fordi det indeholder Björns indspilning af Hold Om Mig. Det betød et boost af den sang, der kom ud i Skandinavien i et stort oplag, mere end 100.000 tror jeg. På pladen synger jeg et vers af Dylans "Forever Young", ligesom Björn og bandet har brugt solostykket i Hold Om Mig som selvstændig instrumentalnummer: "Falken Landar." (1987)

Hold om Mig: Identisk med 8338. Pladeselskabet udsendte den uden mit vidende, med andet cover og titel(!)
I håb om at hittet Hold Om Mig kunne trække et fornyet salg.
(1987, Harlekin)

Unruhig: Believe it or not. Jeg har engang lavet en plade på tysk. Indspillet i Hamburg for et pladeselskab, hvor produceren havde set bandet engang ved en festival i Berlin. Hvorfor ikke? tænkte jeg. Det kunne jo være, at den kunne skaffe nogle jobs i Tyskland, immervæk et stort marked. Sådan skulle det ikke gå. Nok godt det samme, jeg havde nok at lave i Danmark sammen med bandet.(1983, Pläne)

No Name: Var det første album, jeg medvirkede på . Ebbe Kløvedal stod for hovedparten af teksterne, Lars Trolle (guitar), Peter Ingemann og mig for de fleste af melodierne. Peter Mogensen spiller trommer. (1972, Polygram)