Pas På Ørerne
Om tinnitus og andre høreskader – forebyggelse og behandling.

Bogen udkom i 2002 og er i dag udbredt til et almindeligt publikum, samt anvendes som undervisningsmateriale flere steder i behandlingssystemet i Danmark.

Bogens forfatter er tidligere rockmusiker, nu redaktør af Dansk Musiker Forbunds fagblad for professionelle musikere. Bladet modtog 1998 en pressepris for sin kampagne om høreskader og tinnitus blandt musikere. Manuskriptarbejdet til Pas På Ørerne blev støttet af Statens Litteraturcenter.

Forfatteren har selv tinnitus og høretab, og skriver en del af bogen som sine egne, personlige erfaringer med at håndtere tinnitus.

Bogen er derfor ment som en hjælp til de mange, der bliver nødt til at vænne sig til en tinnitus.

Bogen bygger på 10 års research, de nyeste videnskabelige resultater og er skrevet i dialog med læger, behandlere, psykolog, socialrådgiver, akustikere og andre fagfolk på området.

Bogen indledes med forfatterens beskrivelse af sin egen situation. Som andre musikere lever han af sin gode hørelse. Det er derfor traumatisk at opleve, at den gode hørelse forstyrres.

Han skriver en artikel om emnet. Det viser sig at være tabubelagt blandt musikere, men nu begynder en offentlig debat. Ikke bare indenfor musikerkredse, men i den brede offentlighed.

Det viser sig, at mange har mistanke om , at summen af lydene i vores moderne samfund koster høreskader.

Forfatteren giver sine egne erfaringer videre. Han lægger vægt på et positivt livssyn: Da tinnitus som apparatfejl ikke lader sig helbrede, handler det om at behandle oplevelsen af sin tinnitus.

Næste del af bogen sætter tinnitus ind i en sammenhæng. Det viser sig, at tinnitus sjældent kommer alene, men ofte i følgeskab med psykiske belastninger: Skilsmisse, afskedigelse, dødsfald, depression osv.

Forfatteren fokuserer på det, man kan bruge tinnitus til. Selv bruger han den som sit stressometer, dvs., det, at tinnitus forværres under ydre pres, stress og træthed bliver for forfatteren en alarm, som han kan rette sig efter og derved undgå værre konsekvenser.

Tinnitus og de pårørende: Forfatteren giver gode råd om hvordan tinnitus kan håndteres i familie- og vennesammenhæng: Det er vigtigt, at man erkender situationen, men at man samtidig ikke lader den tyrannisere samværet.

Hvordan opleves tinnitus? Hvor generende er tinnitus? Forfatteren beskriver, hvorledes tinnitus opleves ganske individuelt ligesom sværheden af generne kan variere. Det nytter ikke at gradsinddele, for menneskers oplevelser er helt individuelle.

Depression: Der er en klar og erkendt sammenhæng mellem tinnitus og depression. Forskerne overvejede at medtage tinnitus som et af symptomerne på depression ved sidste tinnitussymposium i Cambridge, 1999. Forfatteren ønsker at få læger og behandlere til at søge efter depressionstegn hos den patient, der er kommet med tinnitus. Som bekendt kan depression behandles, og når depressionen letter, gør tinnitus det samme.

Tre cases. Forfatteren har udvalgt tre cases fra interviews med tinnituspatienter. Her kommer man tæt på tre mennesker vanskelligheder ved at håndtere en travl hverdag med tinnitus. Og også her anskueliggøres sammenhængen mellem tinnitus og ydre sociale begivenheder.

Oplysning: God oplysning er at videregive informationer til mennesker, der er mindst lige så kloge som dig selv. Forfatteren holder sig til dette motto og hæfter sig ved vigtigheden af seriøs oplysning. Desværre kan netop høreproblematikken gøres skræmmende ved at overdrive. (”Hel generation på vej mod døvhed!” Tinnitus – djævelens orkester!” Den uhelbredelige, frygtede musikerlidelse!”) Forfatteren mener ikke, at dette er hensigtsmæssigt at skræmme folk fra vid og sans, men at det handler om langsigtet og afbalanceret oplysning, om bevidstgørelse ikke mindst af den opvoksende generation.

Klassiske musikere og rockmusikere: Gennem de seneste undersøgelser gennemgår forfatteren forholdene for musikere. Myten om at rockmusikere får flere skader end klassiske musikere er usand. Tværtimod viser undersøgelser, at klassiske musikere er mindst ligeså udsatte som rockmusikere.

Privilegium eller plage? Tinnitus er et ældgammelt fænomen. Fra kultur til kultur er der forskel på om man opfatter det positivt eller negativt. Ifølge gammel indisk yogatradition var tinnitus et tegn på tilstedeværelsen af guddommelig kraft. Andre steder i Østen opfattedes tinnitus som tegn på uløste problemer i et tidligere eller nuværende liv.

Hvad er tinnitus? Forfatteren gennemgår i letforståelig form tinnitus som medicinsk fænomen, herunder prognosen for tinnitus.

Forfatteren beskriver hvordan man kommer væk fra offerrollen.

Hvor mange har tinnitus? Hvem er udsat? Forfatteren gennemgår de internationale undersøgelser. Generelt 10% af befolkningerne i vesten har tinnitus under én eller anden form. 5% føler sig moderat til alvorligt generet af tinnitus.

Tinnitus hos børn. Forfatteren vier et kapitel til dette, vigtige spørgsmål.

Forskellige former for tinnitus, hyperacusis (lydoverfølsomhed) recruitment, distortion, diplacusis forklares sammen med de mest almindelige øresygdomme.

Årsager til tinnitus. Der er mange. Her gennemgås de mest almindelige. Støjskader er årsag til langt de fleste tinnitustilfælde.

Behandling af tinnitus: Forfatteren gennemgår de mest almindelige behandlinger. Alle går ud på at lindre, ingen kan reparere døde hårceller, som skaber tinnitus og høretab.

Forfatteren gennemgår tinnitus retraining therapy som giver gode resultater og bruges helt eller delvist over hele verden.

Familielæger: Den almindelige familielæge ved ikke nok om tinnitus selv om t. er så almindeligt forekommende. Derfor får patienter ofte den besked, at det må de lære at leve med , hvor lægen glemmer at tilføje og det kan vi hjælpe dig med . Dermed lægger forfatteren op til en diskussion ikke mindst om hvad en tinnitusundersøgelse bør indeholde, jf. bl.a. den sociale sammenhæng, som tidl. omtalt.

Plattenslageri: Der findes mennesker, ”behandlere” som annoncerer at de har løsningen på tinnitusproblemer. At de kan ”helbrede” tinnitus. Ofte er mennesker med tinnitus i en ulykkelig og ensom situation og vil gøre næsten hvad som helst for at få det bedre. Forfatteren advarer mod mirakelkure og plattenslagere.

Behandling af tinnitus: er en omhyggelig gennemgang af forskellige behandlingsmetoder, deres dokumentation og hvordan de virker, herunder medicin mod tinnitus.

Støj: Der er et stort kapitel om nutidig støj og hvorledes den påvirker vores sanser og livskvalitet. Hvor støder vi på skadelig støj? På diskotek. I biografen. På arbejdspladsen. Ved koncerter. Ved diskman. I trafikken.

80 millioner mennesker i EU er generet af støj.

Hvordan virker støj på mennesket? Høreskader, forhøjet blodtryk, søvnforstyrrelser, depressioner, stress, aggression, mgl. energi, koncentrations- og indlæringsevne. Forfatteren gennemgår EU,s handlingsplaner.

Forfatteren gennemgår WHO,s redegørelse

Forebyggelse af støjskader. Lyddæmpning.

Arbejdstilsynets regler

Ørepropper: Opdateret gennemgang af forskellige hørepropper.

Musikbranchen og decibel: Forfatteren var for nylig involveret i en kampagne på Roskilde-festival (en af Europas største rockfestivaller) og fortæller hvad der bestemmer lydforholdene foran scenen, på scenen og bagved. Som musiker har han indgående, detaljeret kendskab til teknikken og sammenhængene.

Børn og støj: Børn udsættes for meget støj og larm og modsat voksne er de ikke dækket af nogen arbejdsmiljølove. Trods opfordringer fra faginstanser er det ikke lykkedes politikerne at samles til enighed om en miljølov for børn. Forfatteren håber at være med til at blæse liv i debatten igen.

Larm forringer barnets udviklingsmuligheder og mulighed for at fordybe sig og koncentrere sig.

Forfatteren gennemgår en stor dansk undersøgelse der dokumenterer et alvorligt svigt overfor børn i daginstitutionerne. I mindst 44% af børnehaverne er der en daglig, gennemsnitlig støj på mere end 80dB. I mindst 64% af skolefritidsordningerne er den gennemsnitlige støj mere end 80dB. I 25 % er den mere end 85 dB.

Forfatteren påviser med afsæt i nationale og internationale undersøgelser at denne støjbelastning giver børn hæshed (fordoblet antal tilfælde i København over ti år), forringer den sproglige indlæring, forringer koncentrationsevnen, hæmmer opmærksomheden, svækker hukommelsen og besværliggør de ”kognitive færdigheder”. Støj remmer stress og aggression.

Forfatteren lægger op til politisk debat. Kan vi være dette bekendt? Er det i overensstemmelse med strategien for udviklingen af viden- forsknings - og det innovative samfund? Forfatteren gennemgår det danske Teknologiråds diskussion og konklusioner på emnet. Hver tiende dansker har et hørehandicap og problemet er stigende. Arbejdsmiljøloven hindre ikke høreskader. Larm fra trafik, byggeriarbejde, andre mennesker og maskiner er det miljøproblem, der berører flest mennesker. For børn betyder selv lav støj problemer med sprogindlæring og andre komplicerede sociale færdigheder. Støj fremkalder øget mængde af stresshormoner i blodet og nervøsitet.

Støj er et af de mest oversete miljøproblemer i Danmark.

Støjforurening som globalt problem. Netop støjforurening bliver det næste store og højt prioriterede globale miljøproblem.

Akustisk økologi altså studiet af sammenhængen mellem levende organismer og det omgivende lydmiljø vinder indpas.

Vi går en tid i møde, hvor vi vil tale om støjforurening og bæredygtig akustik og ”et smukt lydmiljø” med største selvfølgelighed. Larmende lyd miljø = faldende ejendomspriser.

Forfatteren fortæller om det svenske musikakademi,s ”Manifest for et bedre Lydmiljø,” hvis hovedformål er at gøre opmærksom på lydmiljøet betydning for vores lydkvalitet og anviser en lang række ideer til hvad man kan gøre for en bedre lydfremtid.

Forfatteren afslutter bogen med sine egne visioner om en bedre lydfremtid.

Heri indgår stilhed som en menneskeret.